Horsemanship I

 

Horsemanship

 

Vil du gerne have et bedre forhold til din hest og føle dig mere tryg? Natural horsemanship giver mulighed for et unikt samarbejde med hesten – uden at kompromittere hestens integritet. Og uden at skulle være bange for at få hesten i nakken.

Vi arbejder med hesten, så dens naturlige nysgerrighed stimuleres og dens tillid til sig selv og omgivelserne øges. Vi skal ikke være flokledere - vi skal lede med vores gode eksempel samt være gode partnere og legekammerater. Hesten har også noget at skulle have sagt, og det skal tages alvorligt!! Men det du som rytter har at sige skal også tages alvorligt - også af hesten!!

Der skal være gensidig respekt, forståelse og imødekommenhed.

Kommunikationen foregår dels ved brug af kropssprog - her er vi inspireret af Carolyn Resnick's Metode -  dels ved brug hjælpemidler, som f.eks. træningsreb eller roundpen, men det vigtigste er evnen til at læse hesten og timing. Samværet skal helst foregå uden spændinger og konflikter - det skal jo være en god oplevelse for både hest og menneske. Vi er inspirerede af Leslie Desmond og arbejder med Feel. Joy har været på adskillige kurser med Leslie, og er i løbende kontakt med hende.

Natural horsemanship kan læres af alle og bruges på alle heste – uanset hvad hesten bruges til i øvrigt.